Den første uges tid (plus det løse) er efterhånden gået og hvad har jeg så egentlig fået udrettet? En hel del rent faktisk.
Det tog et par dage at komme oven på jetlagget, men min døgnrytme har efterhånden fået sat sig som den skal, det kan primært mærkes ved at jeg ikke længere vågner en time før mit vækkeur, men som normalt er ved at dø når telefonen bipper kl 7. Uanset hvor uhensigtsmæssigt der er, så er det da tegn på normalisering.
Hurtigt fik jeg konstateret at hvis men vil rundt i Florida og ikke ejer en bil – ja, så kommer du ganske enkelt ikke særlig langt. Her er enkelte busser at finde i Tampa, men hvor de stopper samt kører hen har jeg stadig ikke fundet ud af. De ser primært ud til at køre der hvor der sker noget (sådan down-town agtigt), hvilket der i så fald ikke gør hvor jeg bor – her er kun skolebusser. Nåh, men tilbage til sagen – for at overkomme dette problem gik jeg en tur på nettet og begyndte at kigge efter biler. Der var mange potentielle kandidater, da biler reelt set ikke koster en skid herovre. Dog skulle det tages i mente at jeg er udlænding og det afspejledes i priserne på bilforsikring, så jeg droppede drømme om store V8’ere og andet usundt, og kastede derimod min opmærksomhed på en rød Pontiac Sunfire Cabriolet fra 1998. Sidste mandag kørte vi ud og kiggede på den hos forhandleren. Jeg bad om at få den en tur på liften og gik bunden efter – og gjorde sælgeren opmærksom på at hvis de ville fikse et par ting med udstødningen så ville jeg købe den. Som sagt så gjort. En halv time (og virkelig meget papirarbejde) senere var jeg den glade ejer af en skrig rød cabriolet.
[nggallery id=14]
Til de interesserede er her lidt tekniske detaljer:
Motor: 2.4 Twin Cam DOHC 16v (4 cylindre), 150hk, 210Nm.
Gearkasse: 4 trins automatgearkasse.
Udstyr: El-kaleche, el-ruder, centrallås, aircondition, fartpilot, ABS, ETS.
Den havde en del kosmetiske fejl og mangler, hvorfor jeg fik den til §1400, hvilket er ca 8.300 kr. Det kan man jo ikke brokke sig over. Mit weekendprojekt bestod nu i at få alle ting og sager fikset. En tur til ophuggeren og forbi Autozone, som er det nærmeste vi kommer Thansen, og så fik jeg ellers brugt et par timer på at skifte lygter, pærer, centerkonsol, låsekontakter, dørbeklædning, og samtlige gummilister (kalechen var utæt, ganske upraktisk når der er troperegn hver dag), for under $100. Det var lige til at overskue. Den er ikke vandvittig økonomisk i alt det her stop-and-go bytrafik (det er der iøvrigt intet der er), men når en tankfuld benzin kun koster 230 kr, så er det forholdsvis ligegyldigt – hvordan er jeres benzinpriser derhjemme i Danmark? 😀
Nu skal jeg blot skynde mig at tage et Florida kørekort, efter krav fra min bilforsikring. Det er blot at bestille en prøve på nettet og så møde op med sin bil. Det koster i omegnen af $60, så det er ikke just den store investering.
Jeg er kommet godt på plads på kontoret og er så småt ved at komme ind i arbejdsopgaverne og har haft rig mulighed for at udforske Tampa området – bl.a. tog jeg en tur til Clearwater Beach sidste søndag for at tage temperaturen på den Mexikanske Golf. Danmark, gå hjem, det er fandme lækkert! Hvidt fint sand, blåt hav og en vandtemperatur der mest henleder tanken på det opvarmede børnebassin i svømmehallen – dog uden alt tisset. En ting man lige skal vænne sig til er at være på vagt overfor hajer og stingrays (pilrogger). Et eksemplar af sidstnævnte slog trods alt Steve Irvin ihjel. Reelt set var det ligegyldigt da der var så meget gang i bølgerne og sandet at vandet var ret uklart, så når alt kommer til alt havde jeg nok ikke opdaget dem alligevel 😛
Den 15. september skal jeg ud og springe faldskærm. Vores CTO (udviklingschef) er erfaren skydiver og har tilbudt at kaste mig ud af en flyver, så det har jeg sagt ja til. Jeg glæder mig afsindigt til at prøve det – mest af alt for at finde ud af hvordan min krop reagerer når det går op for den, at den er på vej til at blive tyret ud af en åben dør hvor der er meget langt ned!. Følg med her og se om jeg overlever.